Oplandsprivilegium i Slangerup

I 1573 angav borgerne i Slangerup, at der var præster, bønder og pebersvende, der opkøbte tilbud på klæde, salt, humle, stål og andre købmandsvarer og ikke mindst korn. Det solgte de så siden i Helsingør, København og til indkommende skippere i Isefjorden. Landpranget var selvfølgelig forbudt efter recessen, men borgerskabet gjorde tillige opmærksom på deres forrang i Isefjorden efter deres privilegier og friheder.

Det var et tyndt hegn, Slangerup stillede sig bag. Ganske vist ydede det beskyttelse i en sag i 1653, men det ændrer ikke ved, at det eneste oplandsprivilegium, der er bevaret for byen, er et generelt forbud mod forprang til skade for byen fra 1498. Derimod havde Roskilde og Holbæk en mere betrygget tilbud situation, da byerne i 1455 fik forvisning om, at sejlende ind i Isefjorden ikke måtte holde marked uden for deres byer.

Efter andre klager fra Holbæk og Nykøbing blev Helsingørs opkøbsret i Isefjorden efter en rettertingsdom i 1594 indskrænket til kun at gælde i disse to købstadshavne. På et ukendt tidspunkt sikrede Helsingør sig desuden ret til at handle ved Limfjordens småhavne, hvilket uvægerligt måtte støde an mod de lokale købstæders tilbud rettigheder. Det skete i 1631, hvor kongen valgte at holde på Helsingørs rettigheder, som den så måtte påminde borgerskabet i Aalborg og Viborg om. Riget måtte ikke lide spot! Københavns forsyningsopland greb på samme måde om sig.

Bøndernes udførsel af brændeved til København

I 1603 udviklede der sig en sag om borgere fra København, Flensborg og Helsingør, der gik uden om købmændenens tilbud på catering i Trelleborg i Skåne og opsøgte bønder på gaden for at købe korn – “en part til nogle hundrede tønder”. I 1607 åbnedes endvidere otte havne i Blekinge for bøndernes udførsel af brændeved til København. Men ellers er det bemærkelsesværdigt, at det bevarede kildemateriale antyder, at Københavns forsyning længe ikke var genstand for cirkumferenser eller andre særlige bestemmelser. Forsyningslinjerne ind til København er i det hele taget stærkt forsømte i forskningen.

Det står dog klart, at dagligvarer som fisk, mælk, tørv, havregryn og halm blev leveret af specialiserede bønder fra en “indre zone” af henved en til to miles omkreds. I 1700-tallet tog man flere initiativer til at holde hovedstaden velforsynet. I 1721 fik Valby-bønderne bemyndigelse til at opkøbe fjerkræ “udi Landet” og sælge dem på tilbud på Københavns torve. Den særlige eneret, som København fik på importen af udvalgte varer med forordningen om de fire species 1726-1730, medførte ifølge flere af de berørte sjællandske byer også en skrævvridning af oplandsmønstret.

Opkøb på landet af kalve, får og lam

Proprietærer, præster og bønder kunne med fordel købe varerne direkte i København – bønderne ved at sammen om større køb. I 1790 blev det tilladt for alle kongens undersåtter at sælge og oplægge – ved sig selv eller ved andre – korn i København. Landboerne fik samme ret til at lade de varer, de ikke havde kunnet sælge på torvet, lægge på oplag i byen. Denne ret blev udstrakt til de fedevarer, der blev sejlet til byen. I 1793 fik de sjællandske bønder lov til at drive opkøb på tilbud på landet af kalve, får, lam og andre dyr, hvis de vel at mærke solgte det igen i København.

Man kan opføre murværk “rent” uden nogen former for udsmykning eller mere kunstnerisk med forskellige dekorative detaljer. De dekorative elementer er: Lige stik, buer, rundt murværk, gavle, gesimser, pilastre og blændinger.

Dekorative elementer på tilbud

Murværk, der bare “går lige op og ned”, kan være lidt kedeligt at se på. Derfor har man stort set lige så længe teglsten har eksisteret, gjort murede byggerier mere spændende. Med dekorative elementer som fx buer, stik, bånd, gesimser, pilastre, blændinger, strømskifter og rulskifter. Mange af de dekorative elementer tjener også et praktisk formål.

For eksempel er gesimser med til at holde regnvand borte fra muren, væggen, pilastre støtter murværket, og hulmønstre kan fungere både som ventilation og som kilde til indirekte belysning. Gennem tiderne har murere opmuret vidt forskellige dekorative gartner elementer – som regel på baggrund af tegningsmateriale fra arkitekter og kunstnere. Men der er også mange murere, der selv har udtænkt kreative og dekorative løsninger.


1 Kommentar

Handel og håndværk i købstaden - Nyheder · 18. oktober 2023 kl. 11:52

[…] af lavsorganiserede skomagere kom der dog mange skomagere til Århus markeder i modsætning til handel i Nordsjælland. I Horsens er der stort set ingen sammenhæng mellem, hvilke håndværk der var organiserede i lav […]

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *