Flyforsinkelse kan være forårsaget af en række faktorer såsom dårligt vejr, overbooking, tekniske problemer, sygdom i besætningen eller sikkerhedsproblemer.

Når et fly forsinkes i mere end to timer eller aflyst, har man som passager krav på at få udleveret rettigheder på skrift. I langt de fleste tilfælde er du berettiget kompensation.

Dit krav på kompensation for flyforsinkelse bygger på EF-forordning 261/2004, hvis du rejste fra en europæisk lufthavn eller ankom til en europæisk lufthavn med et EU-luftfartsselskab.

Som flypassager kan du have krav på forplejning, hvis dit fly er blevet forsinket med mindst 2 timer og desuden kan have krav på økonomisk kompensation og/eller refusion fra flyselskabet, hvis du har oplevet, at: 

dit fly 

  • blev forsinket
    mindst 3 timer ved ankomst,
  • aflyst,
  • omdirigeret;

du blev 

  • afvist ved
    boarding eller 
  • nedgraderet. 

Kompensationen skal udbetales kontant, ved bankoverførsel eller bankcheck. Hvis flyselskabet ønsker at udbetale kompensationsbeløbet i rejsekuponer eller andre tjenester, skal du give din accept af dette på skrift.

Forplejning

Retten til forplejning indtræder efter:

  • 2
    timers forsinkelse i afgang for flyvninger under 1.500 km
  • 3
    timers forsinkelse i afgang for flyvninger over 1.500 km inden for EU, og for
    flyvninger mellem 1.500 og 3.500 km uden for EU
  • 4
    timers forsinkelse i afgang for flyvninger, som er længere end 3.500 km og uden
    for EU

Du har også ret til et eventuelt hotelophold samt transport mellem hotel og lufthavn, hvis en overnatning bliver nødvendig.

Hvis flyselskabet ikke har tilbudt dig forplejning, skal du gemme kvitteringerne for de indkøb, du har foretaget for at efterfølgende kan dokumentere dine udgifter. I en dansk lufthavn vil det som regel være mellem 75 og 125 DKK pr. person.

Flyforsinkelse

Forsinkelsens varighed måles ved den faktiske ankomst til den endelige destination når flyets døre åbner og passagererne har fået tilladelse til at forlade flyet.  

Ved en forsinkelse på mindst 5 timer i afgang, kan du vælge at afbryde rejsen og få refunderet billetprisen eller omlægge din rejse. Hvis du vælger at afbryde rejsen og få refunderet billetprisen, har du ikke længere krav på omlægning af rejsen men mister ikke din ret til kompensation for din flyforsinkelse. 

Du har som udgangspunkt ret til følgende i tilfælde af flyforsinkelser på over 3 timer: 

  • 250 euro for flyvninger under 1.500 km/passager,
  • 400 euro for flyvninger over 1.500 km inden for
    EU/passager,
  • 400 euro for flyvninger mellem 1.500 og 3.500
    km/passager,
  • 600 euro for flyvninger på mere end 3.500
    km/passager.

For rejser uden for EU kan flyselskabet reducere kompensationen med 50 %, hvis du ankommer mellem tre og fire timer forsinket til destinationen.

Flyaflysning 

Hvis dit fly er mere end 5 timer forsinket før afrejse eller mere end 3 timer forsinket ved ankomst, bliver det betegnet som en aflysning. Dit flyselskab skal oplyse dig om, at flyet er aflyst.

Hvis din flyafgang bliver aflyst har du ret til:

  • Refusion af den
    fulde købspris for billetten.
  • Omlægning af
    rejsen til det endelige rejsemål så hurtigt som muligt, også med et andet
    flyselskab.
  • Omlægning af
    rejsen på en senere dato efter eget valg, hvis der er ledige pladser.
  • Du har ret selv
    at finde en ny billet, hvis flyselskabet ikke hjælper dig hurtigst
    muligt. 
  • Ved
    mellemlandinger har du krav på en returflyvning til første afgangssted så
    hurtigt som muligt.
  • Forplejning (Ikke
    alkohol), adgang til telefon og internet samt indkvartering som står i rimeligt
    forhold til ventetiden.

Du kan desuden have krav på din flyforsinkelse erstatning, som ligger på:

  • 250 euro for flyvninger under 1.500 km/passager,
  • 400 euro for flyvninger over 1.500 km inden for
    EU/passager,
  • 400 euro for flyvninger mellem 1.500 og 3.500
    km/passager,
  • 600 euro for flyvninger på mere end 3.500
    km/passager.

Hvis du bliver omdirigeret, og du ankommer inden for nedenstående tidsrammer, kan flyselskabet nedsætte din kompensation med 50%: 
– Under 2 timer efter forventet på en kort flyvning under 1.500 km,
– Under 3 timer efter forventet på en flyvning på 1.500 – 3.500 km eller inden for EU,
– Under 4 timer efter forventet på en flyvning på over 3.500 km uden for EU.

Du har ikke ret til kompensation ved en flyforsinkelse hvis:

  • Aflysningen skyldes ekstraordinære omstændigheder som uvejr, nogle strejker, nogle tekniske fejl, politisk uro eller sikkerhedsproblemer, som flyselskabet ikke kunne have undgået.
  • Du har fået besked om aflysningen mindst 2 uger før den planlagte afrejse.
  • Flyselskabet har givet besked om aflysningen mellem 2 uger og 7 dage før afrejse og har tilbudt omlægning af rejsen, så du er fremme senest 4 timer senere end først planlagt.
  • Flyselskabet har givet besked om aflysningen mindre end 7 dage før afrejse og har tilbudt omlægning af rejsen, så du er fremme senest 2 timer senere end først planlagt.

Ved flyforsinkelse og -aflysning er det vigtigt, at du gemmer dit boardingkort fra flyrejsen, så du kan fremvise det, når du søger om kompensation. Derudover skal du gemme kvitteringer på fx mad og drikke, du har købt under ventetiden, hvis flyselskabet ikke har sørget for forplejning. Har du været nødsaget til at blive indkvarteret på hotel, skal du også her gemme kvitteringerne, så du kan få kompensation for den udgift.

Kilder: flyjura.dk, EC 261/2004


1 Kommentar

Bestil 3 tilbud på blikkenslager arbejde i Midtjylland - Kan indeholde sponsorartikler · 18. oktober 2023 kl. 10:28

[…] tilbud. Med vores effektive online blikkenslagerportal tilbyder vi, at finde 2-3 gratis vvs tilbud fra bundsolide billige blikkenslagere i Midtjylland. Her kommer et overblik over godkendte […]

Der er lukket for kommentarer.